Mit liv på øjemål
Jeg er en glad førtidspensionist, ikke sådan forstået at jeg
er glad for at være pensionist, men når nu at det skal være sådan er det jo om at se
på de lyse sider af tilværelsen, og det gør jeg.
Da jeg var på arbejdsmarkede var mit daglige arbejde ved TDC på Djursland som
teletekniker, mit arbejde bestod i at oprette og fejlrette telefon-, ISDN og ADSL
forbindelser, (totalinsallationer), det var et godt og afveklende arbejde ikke to dage var
ens, så det var lidt med ve'mod at jeg måtte sige farvel efter 27 år, men helbredet er
man jo ikke selv herre over.
Privat er jeg far til to unge mennesker, Dennis og Diana og
morfar til en skøn lille pige som hedder Silke det er Dianas datter. Det har præget mit
liv de sidste mange år på den måde, at jeg mest muligt har deltaget i deres liv
og gøremål, med det resultat at jeg har siddet i den ene bestyrelse efter den anden lige
fra børnehave til skole- og fritidsklub bestyrelser.
Men nu har de ikke så meget brug for mig på det plan heldigvis,
for så mener jeg at jeg har gjort min pligt og gjort dem til selvstændige individer der
kan klare sig selv.
Så nu har jeg fået mere tid til mine store interesser nemlig
slægtsforskning, og vores dyr her på gården.
Vi købte nogle Shropshire
får i efteråret 2006 det har virkeligt været spændene og og lærerigt, med at
finde udaf hvad- og hvormeget sådan nogle størelser skal havde at spise, og det at være
med til læmningerne har været rigtig godt.
Men en rigtig stor glæde her i pensionisttilværelse er Gustav, Christinas søn, ergo mit
barnebarn på "pappegøjeplade".
