Livet
er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar
synger Poul Dissing i
visen "Svantes Lykkelige Dag". En vise jeg holder meget
af, som sætter ord på de følelser og tanker jeg får i mine lykkelige dage, og som
giver livet mening for mig.
Hvem er jeg? Det er et stort eksistentielt
spørgsmål, der ikke er nemt at svare på. Lad mig starte med det nemme først.
Jeg blev født i 1956 af en stovt jysk
bondemand fra Himmerland og en stærk kvinde fra Lollands fede muldjord. For at dele sol
og vind lige mellem landsdelene, valgte mine forældre at slå sig ned midt i landet i
Kindertofte (mellem Slagelse og Sorø). Derfor er jeg født på Sjælland, men mine jyske
gener fornægter sig ikke.
Jeg har to børn - Christina som er født i
1980 og Thomas i 1984.
Samt mit barnebarn Gustav som er født i 2006.
Christina er ansat i Odense kommune og
Thomas læser biologi på tværs på Odense Universitet.
Mine børn er det vigtigste i mit liv, men
jo ældre de bliver, des mere plads bliver der til andre ting.
Min vigtigste fritidsinteresse er politik.
I min familie har politik altid været et stort emne på dagsordenen, og det var helt
naturligt for mig at blive aktiv i et politisk ungdomsparti. Men jeg er ikke født
ind i et Socialdemokratisk hjem. Min far sad i sognerådet for Venstre og min mor fulgte
trop i det spørgsmål. Min ældste bror er også Venstre
mand.
Årsagen til mit politiske ståsted skal
ses i lyset af min fars alt for tidlige død, hvorefter min bror overtog fødegården, og
min mor købte et hus inde i byen. Her stablede min mor en helt ny tilværelse på benene
for hende og mig (den yngste i en søskendeflok på 6 og eneste hjemmeboende på
daværende tidspunkt). Hun fik job som hjemmehjælper, og blev hurtigt valgt som
tillidskvinde. Der kom nye toner i den politiske snak på hjemmefronten, og mit sociale
engagement blev "født" . Min mor ændrede også politisk ståsted, men jeg kan
ikke sige, vi altid var enige.
Som Social- og sundhedsassistent har jeg
arbejdet på Grenaa Centralsygehus i Apopleksi afsnittet på medicinsk afdeling M2 samt
på Høskovkollegiet i Træningsgruppen, et genoptræningscenter for unge mennesker med
sen-hjerneskader efter trafikulykker, blodpropper, hjerneblødninger og andre
traumer.
I efteråret 2004 valgte jeg at flytte til Fyn
sammen med min mand. Vi købte en firelænget ejendom på Skovvangsvej i Barløse.
Her kan vi dyrke lidt grøntsager i haven og have nogle får på marken.
Naturen her i og omkring Barløse er rigtig
dejlig; her er ro og åbne vidder samt en masse fuglekvidder. Vi er tæt på skov og
strand. Luften er frisk og vandet smager rigtig godt.
I forbindelse med vores flytning valgte jeg
også at tage en pause som social- og sundhedsassistent, og har nu et godt arbejde som
rengøringsassistent i Kollegieboligselskabet i Odense, hvor jeg gør rent på de
forskellige kollegier. Det er et dejligt job, og jeg trives med det hårde fysiske
arbejde.
Livet er ikke det værste man har......
Med kærlig hilsen
Helle Juel
